Informationer
Glæd dig til sommerlejr 2025, hvor du kan være sammen med mange andre børn på din alder.
Vi skal lege, spille, hygge, synge og have det sjovt.
Vi håber du har lyst til være med – og du må meget gerne invitere en ven med.
Programmet for 2025 er ikke klar endnu, men kommer snart.
Ankomst/afrejse
Lejren starter søndag den 7/7-2024
Tilmelding:
Tilmelding er ikke åben endnu til sommerlejre 2025.
Pris og betaling
Lejren koster 550 kr. pr barn
Ved søskende betales 450 kr. for efterfølgende børn.
Betaling kan ske til konto 3701 3701548787 eller Mobile Pay til 20104019.
Lommepenge
Lommepenge kan hver dag bruges i BIKSEN, hvor du kan købe slik eller andre ting. Vi foreslår max 75 kr. i lommepenge pr. barn. Lommepenge indbetales sammen med deltagerbetaling før lejren.
Festaften
Vi skal som sædvanlig have en festaften – hvad temaet bliver er stadig en hemmelighed.
Medbring
Sovepose, lagen, skiftetøj, varmt overtøj, regntøj, evt. tøj til at male i, hvid trøje/t-shirt, som kan få farve på et batik-værksted, gummistøvler, sportssko, toiletsager, håndklæder, badetøj til vandkamp.
Overnatning for juniorer er i telt, men der sørges for madrasser fra lejren.
Hvis tøjet er mærket med navn, er der større chance for, at det også kommer med hjem.
Det kan også være en god ide at medbringe papir, blyanter, farver samt en bibel, hvis du har en.
Medbring ikke: mobil, tablet, computer eller andet elektronik.
Dagsprogram
Der er hver dag et dagsprogram som kan variere fra dag til dag. Det sikrer at der er fælles aktiviteter men også at der bliver tid til fri leg og hygge. Vi prioriterer, at der er tid og ressourcer til at alle børn bliver både set og hørt.
Holdinddeling
Børnene bliver delt op i bordhold, som er blandet på tværs af alder. De vil være holdkammerater i løbet af ugen, når der er aktiviteter, løb, konkurrencer osv. Antallet af bordhold afhænger af deltagerantallet.
Til bibeltimer bliver børnene delt op i hold efter alder. For juniorerne vil der være særligt program om aftenen..